Den jødiske bydel og shopping

image_pdfimage_print

Lørdag stod den på den jødiske bydel Kazimierz. Vi havde diskuteret om vi skulle have været taget til Auschwitz for at opleve den del, men efter lidt læsning på nettet fandt vi ud af at de fleste folk anbefalede, at man tog den jødiske bydel inden man tog koncentrationslejren. Derfor måtte den vente til næste besøg i Krakow.

Det er en sørgelig bydel! Det meste er slum og der sker ikke meget derude. Bygningerne er faldefærdige og de fleste synagoger er lukket for offentligheden. Det er virkelig tankevækkende, at der en gang har boet 65.000 jøder i den bydel inden 2. Verdenskrig, hvor størstedelen blev deporteret til Auschwitz. Sidenhen har bydelen nærmest ligget øget hen og der er aldrig blevet det samme liv derude igen. Jeg forstår godt hvorfor man skal tage bydelen først, så man får en endnu stærkere oplevelse i Auschwitz.

Nu var det hele ikke trist. Vi fik set nogle flotte kirker i området som på sin vis egentlig var noget flottere end dem i den gamle by, så det kan da godt anbefales at tage en tur i Kazimierz, men man skal ikke forvente noget storslået.

Efter en halv dag i den jødiske bydel begav vi os tilbage mode den gamle bydel og hovedbanegården. Her ligger der et kæmpe indkøbscenter, hvor vi fik brugt et par timer på at shoppe. Tøj er temmelig billigt, så hvis man mangler lidt i garderoben kan det godt svare sig at tage en weekendtur til Krakow. Det blev dog ikke til det store indkøb. Kun et par hatte til mig :-)

Da det efterhånden var blevet aften havde vi fundet et sted lige rundt om hjørnet, hvor der skulle ligge en polsk restaurant i kælderen inden i en går. Det var lidt underligt at finde derind, men da man først var kommet ind var det nogle hyggelige omgivelser! Man skal virkelig ikke underkende det med at gå ind af små baggårde i Krakow. Det er her guldet gemmer sig! Restauranten hed Piwnica pod Kominkiem, og den havde fået topanmeldelser på www.tripadvisor.com, men helt exceptionelt var maden ikke. Den var god og billig og serveringen var helt top. De hyggelige rammer tæller klart også op, så den ender på 4 ud af 6 stjerner :-)

Efter maden gik vi en tur på Jazz-bar for at opleve lidt af nattelivet, som skulle være fantastisk i Krakow. Vi fandt et sted, der hedder Harris Piano Jazz Bar, som ligger lige ved den store plads i den gamle by. Her var der herlig live jazzmusik og det blev da også lige til en enkelt Gin & Tonic inden klokken var blevet mange :-) Det kan klart anbefales at opsøge lidt af nattelivet!

Den gamle by – Var det noget med en Kirke?

image_pdfimage_print

Nogle gange går man med den fornemmelse at kirken bare har skulle bruge en masse penge, og at det ene overhoved har forsøgt at overgå det andet. Det er temmelig meget den følelse jeg har i kroppen efter at have gået rundt og set intet mindre end 7 kirker inden for et område, der er mindre end DTU. Det er f… vildt! Jeg har i hvert fald fået stillet min lyst til at se flere kirker, selvom de nu er virkelig flotte på hver deres måde!

Nå, men det hele startede ikke med kirker. Det startede nem lig med at vi tog ned til Wawel Royal Castle, som ikke ligger langt fra hotellet. Selve slottet har gennemgået ombygning mange gange gennem tiden, hvilket man godt kan se. Der er dog stadig mange af de originale byggesten tilbage, hvilket giver det en lidt underlig charme af historik. Det ligger på toppen af en bakke, så det er tydeligt at man har kunne forsvare sig godt herfra. Inde på slottet gik vi primært efter at se Katedralen, som skulle have stor betydning for byen. Efter en LAAANG ventetid fik vi endelig lov til at komme ind, da der åbenbart havde været noget ceremoni tidligere på formiddagen. Så vi fik da også lige set et par mænd eller to i kjole og det hele :-) Selve katedralen var flot, men ikke helt i sammenligning med kirkerne i Rom eller Paris.

Efter at have brugt et par timer på slottet fortsatte vi rundt i den gamle bydel for at se stort set samtlige kirker, og der var virkelig nogle flotte nogle i mellem! Vi var også lige forbi Collegium Maius, der skulle være et af Europas ældste universiteter, hvor bl.a. Nicolaus Copernicus har studeret. Her fik vi hørt det berømte ”klokkespil”, der spiller hver dag kl. 13:00.

Efter en lang dag, hvor vi fik set stort set alt i den gamle by, var det tid til lidt aftensmad. Her fandt vi endnu en polsk restaurant. Det var ikke den store kulinariske oplevelse, men helt ok til prisen. 110,- polske kr. for 2 forretter, 2 hovedretter og en dessert, samt drikkevarer.

Krakow – de første tanker

image_pdfimage_print

Så er det atter blevet tid til en rejsebeskrivelse. Denne gang kommer den fra Krakow i Polen, hvor jeg har været så heldig at komme hen takket være min kære kæreste – tak for fødselsdagsgaven!

Når man lander i lufthavnen tænker man: “what? Er det her en lufthavn i en hovedstad?” Den er lille og der var ikke meget gang i den.
Efter en tur med den lokale “gris” lander man nemt og billigt ved Hovedbanegården hvorefter byen ligger åben for ens fødder. Vi har været så heldige at få et lækkert hotel midt i den gamle by, hvilket kun ligger små 2km fra stationen, så efter lidt rask trav var vi fremme. Taskerne blev smidt og døren lukket inden vi igen stod på gaden, klar til at finde noget aftensmad. Den trofaste følgesvend (Lonely Planet) blev hevet frem af lommen og frem til madsektionen. Her læste vi om en hyggelig restaurant ved navn Pod Aniolami, der skulle ligge i en gammel middelalder kælder med tilhørende indretning. Der måtte vi hen! Stedet var enormt hyggeligt og maden var ganske god. Vi var i hvert fald meget mætte! Billeder af maden kommer senere når de engang er blevet sorteret på pc’en.
Efter middagen, med tilhørende god polsk øl, gik vi en lille kort tur inden vi gik tilbage til hotellet. Dorte havde desværre lige en opgave, som skulle laves færdig:-(

De sidste dage i KL og første dage i Singapore

image_pdfimage_print

Puha, der er sket meget siden jeg sidst har været inde og skrive lidt! Jeg har været ude og vandre med Peter fra arbejdet ind til et vandfald i junglen, haft en hård (men sjov) bytur sammen med Peter og Johnny. Sidste arbejdsdag sammen med teamet og vores nyeste mand,  i KL, og ikke mindst så er jeg fløjet til Singapore for at mødes med Vagn, Husted og Dorte… puha jeg bliver helt forpustet bare ved tanken om at skulle skrive om det hele, men kort fortalt, så var det nogle gode dag i KL, og nu er det fantastisk at se Vagn og Husted, og ikke mindst Dorte! Her er lidt stemningsbilleder.